På Godtur.dk ligger et rigtig godt og nyt rejseforum, hvor alt vedrørende rejser, ferier, lande mv. debateres.
Her kan du opnå specifik viden eller bidrage med egne nyttige informationer hurtigt og nemt. Det er et oplagt side at besøge, hvis det skal handle om at rejse.

Siden bliver er løbende under udvikling, så der kommer flere og flere features for brugerene. Det tager få sekunder at oprette en bruger og deltage.

Kategorierne er:
Transport, booking, priser, mv.
Rejsepartner
Asien
Europa
Nord-, Mellem- og Sydamerika
Australien og New Zealand
Afrika
Tips, meninger, forslag eller andet

Kig forbi!

Hermed et link til min wiki indeholdende litteraturopgaven Sammenligning af web- og hypermediesystemer:
http://editthis.info/nielsthysk/Main_Page
Omfang: 7,1 sider.

Kommentarer til indeholdet i wikien kan f.eks. skrives her – eller under discussion-fanebladet.

Som en del af næste øvelse, har jeg været inde på den danske udgave af wikipedia, fundet en artikel og tilføjet et par linier hertil.

Artiklen jeg tilføjede lidt til er:
http://da.wikipedia.org/wiki/Cookie

Historikken for denne artikel kan ses her:
http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Cookie&action=history

Hermed et link til min (foreløbigt tomme) wiki:
http://editthis.info/nielsthysk/Main_Page

KMS, Intermedia og NoteCards
Et hypermediesystem kan bl.a. være et værktøj til samarbejde, ved at lade de implicerede dele et netværk af sammenlinkede informationselementer, hvor de kan skabe og sammenlinke elementer samt efterlade noter til hinanden. Målsætningen er typisk en øget produktivitet gennem en forsimpling af den konceptuelle datamodel. KMS, Intermedia og Notecards er alle tidlige hypermediesystemer, hvis egenskaber jeg i det følgende vil sammenfatte og sammenligne. Hermed opnås forståelse for hvad hypermediesystemer består af samt hvilke muligheder sådanne giver.

KMS
KMS står for Knowledge Management System og var under udvikling gennem en stor del af 1980’erne. Det er hovedagligt en konceptuel datamodel, hvis database tilgås af en WYSIWIG workspace-frames, der indeholder elementer af tekst, grafik og billeder, som kan sammenlinkes på forskellige måder, eller som påkalder yderligere programmer. Interfacet beror i høj grad på direkte manipulation, som over 90% af interaktionen foregår via. Hermed opnår brugeren en høj grad af direkthed, som desuden også forøges gennem metaforen om, at databasen er et univers af sammenhængende rum, som man hurtigt kan rejse til. Herudover er muligheden for altid at editere indholdet i en frame, eller oprette helt nye frames. Ændringer skal ikke gemmes manuelt, men lagres i databasen så snart brugeren bevæger sig væk.

Intermedia
Intermedia tilbyder at sammenlinke indholdet af tekst, tidsliner og grafik i dokumenter i et netværk af maskiner. Hermed kan brugere browse gennem sammenlinkede, ikke-sekventielle informationer, og have adgang til adskillige indkoorporede programmer. Samarbejde fremmes gennem Intermedia, ved at systemet tilbyder nemt at sammenlinke information og benytte etablerede links. For at lave et link (som i Intermedia er tovejs) skal brugeren blot markere det, der skal være link, vælge Start Link, gå til det ønskede dokument, evt. markere en bid af teksten, og vælge Complete Relation. Dette betyder også, at alt fra hele dokumenter til lokale elementer kan benyttes. Når et anker er valgt kaldes det en block, som opdateres når dokumentet ændres, og som desuden kan have flere links. Eftersom Intermedia er et flerbruger system er det ikke hensigstmæssigt at gemme information om blocks og links sammen med dokumentet. For at undgå konflikter lagres information om links og bloks i en relationel database, som kaldes når et givent dokument åbnes. Hermed kan man kontrollere transaktioner, hvilket en database er meget velegnet til. Her er det desuden værd at bemærke at dangling links ikke er tilladete. Alle links der peger på et ikke-eksisterende dokument slettes. Intermedia er sidenhen blevet kritiseret for denne afvisningen af danglink links som noget nyttigt. Når et link er skabt og gemt på databasen, kan Intermedia illustrere dette på forskellige måder (f.eks. med et ikon eller fremhævning) i de aktuelle dokumenter. Udseendet er dog afhængig af linkets formål og bestandele samt brugerens ønsker.

NoteCards
Dette hypermediesystem blev udviklet på Xerox PARC, med henblik på at skabe overblik over en kaotiske samlinger af urelaterede tanker. Målet var at skabe en integreret og ordnet fortolkning af af idéer og deres indbyrdes forbindelser, målrettet til folk beskæftiget med at analysere information, konstruere modeller, formulere argumenter, designe artefakter eller på anden vis behandle idéer. NoteCards består af notecards, links, browsers og fileboxes: Et notecard er en elektronisk udgave af et normalt papir notecard, som afhængig af type kan indeholde forskellige typer af editerbar og ubegrænset information. Links benyttes til at forbinde notecards til netværk eller strukturer af relaterede notecards. Link vises ved indsættelse af et ikon, og så snart der trykkes hentes og vises destinationskortet på skærmen. En browser er et notecard indeholdende et strukturdiagram eller et netværk af notecards, som repræsenteres med deres titel. Fileboxes er specialiserede notecards, som kan bruges til at organisere større samlinger af notecards. Et notecard skal indgå i mindst én filebox. Brugeren opnår information ved at navigere i netværket af notecards, som evt. kan tilgås via en søgning. Eftersom NoteCard er integreret i programmeringssproget (Xerox) Lisp, kan man i oprettelsen af notecards benytte tilhørende Lisp funktioner eller integrere Lisp programmer.

Ligheder og forskelle
KMS, Intermedia og NoteCards er såkaldt historiske hypermediesystemer og blev alle udviklet i løbet af 1980’erne, hvor de indgik i den anden generation af hypermediesystemer. Systemerne er på trods af deres simple opbygning kraftfulde, hvor brugeren i et afgrænset rum kan nyde godt af en mere struktureret udgave af virkeligheden, som præsenteres gennem sammenlinkede informationselementer. Hermed effektiviseres samarbejde mellem involverede brugere, som gerne befinder sig i en kontekst af analyse og/eller design. Der er ingen af disse systemer, som ser ud over sig selv eller er mere åbne, såsom WWW er i dag. Afgrænsningen betyder, at systemerne er monolistiske, hvilket vil sige, at det ikke muligt at importere fra eller interagere med programmer udefra. Dette kunne bl.a. kunne være aktuelt i NoteCards, som man decideret kan programmere i. Ligesom på WWW understøtter alle tre systemer, at flere brugere benytter og opretter/editerer i systemet samtidig, hvilket er med til at underbygge det kraftfulde og brugbare aspekt i systemerne.

De tre hypermediesystemer består alle af forskellige udgaver af node, anchor og link, som jævnfør deres forskellige opbygning og egenskaber er navngivet forskelligt. Dog markeres links (bl.a.) med ikoner i alle tre systemer. I modsætning til KMS er links i NoteCards og Intermedie tovejs, hvilket vil sige, at linket fungerer begge veje. Måden at navigere i systemerne udgør et vigtigt omdrejningspunkt, da det er her, at en ny og forhåbentlig bedre forståelse for information opnås. Navigationen i de tre systemer minder om hinanden, da brugeren bevæger sig gennem et netværk af forbundne informationselementer. Men selve typen af interaktion er derimod ikke den samme i alle tre systemer. Som beskrevet tilgås frames i KMS i høj grad gennem direkte manipulation, hvor interaktionen fungerer direkte på de objekter der har interesse, hvorimod Intermedias documents istedet følger konventionerne for WIMP og således minder om størstedelen af de programmer, vi har i dag. Cards i NoteCards følger også WIMP men adskiller sig alligevel fra Intermedia, da dets opbygning tager udgangspunkt i en forståelse for fysiske notecards og udnyttelsen af flere vinduer, hvori information vises.

RSS står for Really Simple Syndication, og er en type af XML, der overholder specifikationerne for XML 1.0. Et RSS dokument kendes også som et feed, web feed eller channel, og benyttes af (hyppigt opdaterede) websider, til at udbrede kendskabet til indholdet og dermed øge trafikken. Brugerne kan holde et vågent øje med websider, blot gennem et feed, hvilket både øger opmærksomheden og sparer tid. Da et feed er en type af XML, er det nødvendigt at benytte en RSS reader (også kaldet feed reader eller aggregator), som fortolker RSS dokumentet. Sådanne RSS readers findes i dag forskellige udgaver, ligesom mange forskellige websider tilbyder håndtering af brugerens feeds. Et godt eksempel herpå er iGoogle, hvor brugeren kan tilpasse forsiden af google til bl.a. at indeholde et utal af feeds.

 RSS dokumenter er ligesom andre typer XML opbygget af tags indeholdende information - nogle påkrævede og andre valgfrie. Øverst på et RSS dokument skal tagget <rss version=”2.0″> efterfølges af et tag <channel>, som omslutter den data og metadata, der er tilknyttet indholdet. I <channel> er følgende 3 tags påkrævede:

<title> Titlen på feed’et/hjemmesiden
<link> URL’en til feed’et
<description> Mindre beskrivelse af feed’et

Følgende tags er derimod valgfrie:

<language> Det sprog feed’eter skrevet på
<copyright> Oplysninger om copyright
<managingEditor> E-mail adresse til den ansvarlige for indholdet
<webMaster> E-mail adresse til den ansvarlige for teknikken bag feed’et
<pubDate> Dato og tid for det publicerede indhold i feed’et
<lastBuildDate> Dato og tid siden det publicerede indhold i feed’et er ændret
<category> Beskriver en eller flere kategorier, som feed’et passer ind under
<generator> Beskrivelse af det program, der benyttes til at generere feed’et
<docs> En URL til dokumentationen bag det format, der ligger til grund for RSS-filen (typisk til denne side)
<cloud> Tillader processer at registrere sig, så de informeres om feed’ets opdateringer
<ttl> Time-to-live, indikerer hvor mange minutter et feedskal caches, før de skal opdateres fra kilden
<image> Specificerer et billede af typen GIF, JPEG eller PNG, som vises gennem feed’et
<rating> PICS rating for feed’et
<textInput> Specificerer en input box til tekst, som kan vises sammen med feed’et
<skipHours> Et hint til RSS-læsere om hvilke timer de springe over
<skipDays> Et hint til RSS-læsere om hvilke dage de springe over

Hvert feed kan indeholde et antal historier eller elementer, som er vises af RSS-læseren. Det er disse elementer, typisk i forkortet form, som brugeren holder øje med i en given RSS reader. I RSS dokumentet er hver af disse elementer omsluttet af tagget <item>, som igen kan indeholde en række tags. Disse er valgfrie at bruge, dog skal enten <title> eller <description> skal være udfyldt:

<title> Titlen på elementet
<link> URL’en til elementet
<description> Mindre beskrivelse af elementet
<author> E-mail adresse til forfatteren af elementet
<category> Inkluderer elementet i en eller flere kategorier
<comments> URL til en side af kommentarer til elementet
<enclosure> Beskriver et medie-objekt, som er tilknyttet elementet
<guid> En streng der unikt definerer elementet
<pubDate> Indikerer hvornår elementet blev publiceret
<source> URL til RSS-filen hvor elementet stammer fra

For yderligere beskrivelse af tags i en RSS-fil se RSS 2.0 Specification, hvor ovenstående også stammer fra. Her kan et eksempel på en RSS 2.o fil kan ligeledes hentes (ellers snup den her.)

Programmeringsopgave
I forlængelse af ovenstående, skulle vi også lave en mindre programmeringsopgave:

I skal udvikle et lille system i PHP, som kan benytte RSS feeds. Systemet skal være en Blog Aggregator som kan indlæse feeds fra en række blogs og præsentere dem på en enkelt overbliksside. Da RSS feeds er XML skal I benytte SimpleXML funktionaliten fra PHP til at udtrække data fra de enkelte feeds, når I genererer oversigtsiden. Bemærk, at SimpleXML kan håndterer URLer på lige med filer, så simplexml_load_file('http://www.daimi.au.dk/~bouvin/IAP/2007/06/emails.xml') virker som man ville forvente.

Jeres system skal som minimum kunne indlæse feeds fra en liste af blogs. Benyt her feeds fra jeres blogs som er postet i AULA.

• Udvidelse: hvis I vil have et mere realistisk system kan I udvide systemet, så man dynamisk kan oprette, tilføje og slette feed URLer fra en hjemmeside.

•  
  • Med SimpleXML skal I indlæse alle feeds fra listen.
  • I skal kunne generere to slags output baseret på de indlæste feeds:
    1. HTML output som præsentere alle artikler fra de enkelte feeds på én samlet side
    2. RSS output som samler alle feeds i ét enkelt aggregeret RSS feed
  • Diskutér hvordan I bruger RSS formatets elementer (channels, items, osv) til at samle de enkelte feeds og overvej alternative måder at gøre det på.

Min løsning på ovenstående opgave kan findes her:
http://www.daimi.au.dk/~u051038

Dette er min blog til kurset Hypermedier og Web på suppleringsuddannelsen i Multimedier på Aarhus Universitet. Jeg vil bruge denne blog, så længe jeg har ovenstående kursus og poste lidt af hvert, som har med hypermedier og web at gøre. Man vil derfor ikke kunne finde saftige oplysninger om mit privatliv, eller det-er-søndag-og-jeg-har-tømmermænd-posts. Hvis dette er hvad du søger, så prøv en anden, tilfældig blog, ved at trykke her. Held og lykke.

Blog
n.
Short for weblog.
A meandering, blatantly uninteresting online diary that gives the author the illusion that people are interested in their stupid, pathetic life. Consists of such riveting entries as “homework sucks” and “I slept until noon today.”

Set på Urban Dictionary.